Tak for støtten :-D

Trods flest personlige stemmer på 3 ud af byens 5 stemmesteder lykkedes det ikke for mig at blive stemt ind i denne omgang. Ganske få stemmer for at sprænge listen er alligevel lidt sejt. Tak for støtten til alle, der har stemt på mig.

Nu vil Troels Moe i stedet være borgernes vagthund, så der kan blive holdt styr på finanserne.

Folkeskolerne, som er min personlige kæphest, ligger desværre i hænderne på Socialdemokratiet. Der bliver nok ikke tale om reel undervisningsdifferentiering i denne omgang. Så sørgeligt for de børn, der nu bliver tvunget til en hel dag med manglende faglige udfordringer krydret med pædagogiske hovsa-løsninger. Jeg forudser, at vi i denne periode ryger over 25% af grundskoleelever, der går på privatskole.

Skriv gerne til mig, hvis der er noget i kommunen, der undrer eller begejstrer. Arbejdet er ikke slut for mit vedkommende.

Bedste hilsner,

Stine